Louise Hansen:
Kender du dig selv?
Udenpå måske,
men hvem er du inderst inde?
Det er dit hjerte
som er et spejl.
Se inde i dig selv,
i et rum, hvor din poesi,
er som et spejl.
Don't let me down
- er titlen på et flot teaterstykke udført af to dygtige skuespillere, hvoraf den ene er Louise Hansen som har Downs Syndrom.
Pr. 1. februar startede jeg i mit nye job på Hybenholt, Sofiegården som er en del af Marjatta fællesskabet. Jeg arbejder i et bo- og nabofællesskab som arbejder udfra Rudolf Steiners tankegang og som på mange måder ligner det miljø jeg har boet i i Skotland og Letland. Jeg nyder det! Dejlige beboere og medarbejdere. Det er godt nok kun et vikariat, men iiihhhh... hvor jeg håber at det kan blive en fast stilling (og på lidt flere timer!).
Louise Hansen som er med i teaterstykket bor også i Marjatta-fællesskabet, så alle beboerne på Hybenholt kender hende! Marjatta havde købt en af de første forestillinger, som blev vist i Vordingborg for et par uger siden. -Så alle fik muligheden for at se det og jeg var så heldig også at få lov til at komme med! Det var en stor succes. Louise Hansen fremførte sine egne selvskrevne digte og spillede fabelagtigt hele stykket igennem! Kontrasten til hendes rolle var Thomas, en travl buisnessman med fokus på de materielle ting. Han gennemgår en forvandling og finder ind i sig selv i mødet med Louise!
Louise Hansen:
Er du parat til at møde mig?
Er du parat til at se mig?
Jeg kan se ind i din sjæl og møde dit hjerte.
Tag min hånd,
følg med mig, lad os svæve....
Fri som fuglen, ud i det blå,
ud og mærke suset fra det dybe hav.
Er du parat til at møde mig?
Se: http://www.turneplanen.dk/ - og find ud af hvornår forestillingen spiller nær dig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar