søndag den 16. december 2007

Lidt kulturel er man vel...!

Søndag d. 9. dec. tog jeg sammen med mine forældre til Jule-Gospel-koncert med Argo Navis i Næstved www.argonavis.dk - Jeg havde mens. smerter, så jeg var ikke helt nærværende, men de var faktisk ret gode!
Torsdag d.13. dec. tog jeg til København, hvor jeg mødtes med Claus, Suzanne og Peter. Suzanne og Peter bor i Vejle og er begge pædagoger (Suzanne er under uddannelse til cand. soc. pæd.). Vi mødte dem under nogle lidt andre vejrforhold i Vietnam, hvor de arbejdede som frivillige i en måned imens vi var på Sao Mai. Det var bare enormt hyggeligt at se dem igen! Nogle rigtig søde mennesker som derudover har et højt fagligt niveau, som man næsten ikke kan andet end at blive grebet af! I Illum var der Gospel-lucia-optog. Janne Wind http://www.openup.dk/ havde arrangeret en gospel variation af den trad. lucia-sang kombineret med This little light of mine, hvilket fungerede rigtig godt op og ned ad de rullende trapper i Illum. Her mødtes jeg med Sanne fra Glumsø Gospelkor og sagde farvel til Suzanne og Peter. Efterfølgende mødtes Sanne og jeg med min far, spiste og tog til Valbyhallen. Stødte ind i en deltager fra Højskoleopholdet i sommers. Vi hørte Oslo Gospel Choir http://www.ogc.no/ for fuld skrue og skrålede selv med på alle sangene. Selvom det var en julekoncert, var jeg dog lidt skuffet over, at der ikke var flere af deres egne gospelnumre. Men synge det kan de!
Søndag d. 16. dec. tog mine forældre og jeg til Holmegård Glasværk. Det er godt nok blevet flot! Om eftermiddagen kørte vi til Haraldsted Kirke, hvor vi var heldige at få lov til at købe billetter, da nogle få havde meldt afbud. Vi hørte en enorm flot koncert med BaSix - http://www.basix.dk/. Hold fast hvor er de dygtige til at synge - Det lyder af så meget selvom de ikke bruger nogle instrumenter ud over 6 mandestemmer. Det er altså imponerende!!!

Ingen kommentarer: