Annelise: oktober 2007

På Gospel Gør Glad blev jeg inspireret til at arbejde med stemmeværd til min musikeksamen. Til min eksamen d. 28. sep. instruerede jeg mine medstuderende til forskellige musikalske aktiviteter og derefter blev jeg eksamineret af lærer og sensor. -Med et godt resultat! 12 efter den nye karakterskala.

Stemmeværd & rytmisk legefællesskab

Indledning
Min interesse for musik, især rytmer og stemme, er emotivt motiveret, da jeg selv finder stor glæde ved musik og derfor ønsker, at musikken bliver en naturlig og spontan del af hverdagen for så mange som muligt (ex. som eksemplet i Tanzania - Kirk ”Musik og pædagogik” s.33). Musikalsk læring påvirker personlighedsudviklingen og vores sociale position, derfor har en hvilken som helst form for musikalsk læring stor pædagogisk betydning (Fredens, ”Musikalsk læring” s.196).

Udfra en indsigt i mine egne muligheder og begrænsninger har jeg netop valgt at arbejde med (sang)stemmen samt rytmelege - herunder eksempelvis stomp. At arbejde med stemmen og kropsrytme uden instrumenter skaber mulighed for pædagogisk praksis, ligegyldigt hvor man befinder sig. Samtidig giver det mulighed for at arbejde med deltagere på forskellige niveauer individuelt, såvel som i små eller store grupper (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.195).

Jeg vil redegøre for begrebet Stemmeværd, som ”… vedrører en persons forventninger om – og vurdering af – egne muligheder og færdigheder i forbindelse med sanglig udfoldelse…” (Wilhelmsen, ”Når børn synger, hva’så?” s.17). Jeg vil arbejde med tesen om, at vi ved at arbejde med stemmeværd kan skabe selvværd gennem et rytmisk og stemmemæssigt legefællesskab - alt imens vores musikalske færdigheder udvikles. Hos især helt små børn kan man iagttage, at der er en tæt organisk sammenhæng mellem deres bevægelser, lyde og åndedræt(vejrtrækning). Her er rytme en naturlig sammensmeltning med krop og vejrtrækning. I vores kultur yder voksne vold mod krop og åndedræt ved at ødelægge den organiske sammenhæng mellem åndedrætsfunktion, muskelfunktion og stemmefunktion. For at afværge eller rette op på denne vold mod sig selv, kan man som pædagog arbejde med den organiske rytme, som består af improvisation, krop og åndedræt (Hammershøj, ”Barnets musikalske vej” kap. 3). Her ser jeg musikken i pædagogisk praksis som både mål og middel (Kirk, ”Musik og pædagogik” fra s.155).

Linda Vilhelmsen[1] (Vilhelmsen, Når børn synger, hva’ så?” s.84) skriver: ”Begrebet ”det sanglige stemmeværd” kunne give associationer i retning af at vedrøre selvværd, selvtillid, selvfølelse etc., hvilket imidlertid ikke er tilfældet. Det sanglige stemmeværd vedrører en persons egne forventninger om og vurderinger af egne muligheder og færdigheder i forbindelse med sanglig udfoldelse…”. Mens musiklærer Rie Hagbard[2] i forhold til Linda Vilhelmsens udsagn skriver (Bilag 1): ”Jeg mener, at det i langt højere grad omhandler selvværd, fordi jeg anskuer stemmen som et spejlbillede af det menneskelige selv og samtidig ser sundt/usundt stemmebrug som indikation for, om vi som mennesker tillader os selv at have lyd”. Jesper Juul[3] definerer selvfølelse som: ”… vores viden om og oplevelse af, hvem vi er”. Hvis man har en sund selvfølelse, er man tilfreds med sig selv og hviler i sig selv, hvorimod den lave selvfølelse kendetegnes ved en konstant følelse af usikkerhed, selvkritik og skyldfølelse (Juul, ”Dit kompetente barn” s. 85). Egne forventninger og vurderinger, viden om og oplevelse af, hvem vi er samt det menneskelige selv, opfatter jeg som værende tre forskellige måder at beskrive det samme på. Jeg vælger selv at kalde det for selvværd. Jo mere man tør være sig selv og sin stemme bevidst, jo sundere og stærkere bliver man og desto mere vokser selvværdet.

Emneafgrænsning
Jeg vil i min synopsis begrænse emnet ved at undlade at komme ind på det æstetiske udtryk i stemmebrug og brugen af rytmer. I det man stræber efter et æstetisk udtryk, tænker man stemmedannelse, med et klangligt ideal for øje. For at kunne udfordre og eksperimentere med ens eget personlige udtryk, skal der være plads til, at det må lyde grimt, så vi tør udfolde os. Jeg ønsker derfor at danne et rum med plads til folk på alle niveauer, udfordre dem og lege uden at æstetikken er i fokus. Jeg ønsker at se bort fra et alment klangideal, men i stedet udfordre den enkeltes personlige udtryk samt det fælles udtryk.

Ved at eksperimentere og give noget af en selv, ved at udfolde sig med stemme og rytmer, får deltageren noget igen ved at opleve de andres anerkendelse af ens lyd. Samtidig får deltageren oplevelsen af at slippe egen stemme og krop fri og dermed måske opleve sider af sig selv, som vedkommende ikke kendte i forvejen - og dermed få en større viden om sig selv. Idet man oplever dette i en gruppe, kan hver enkelt deltager føle, at de bliver en del af et større fællesskab, en helhed. Når man undersøger sin stemme og bliver mere bekendt med den, lærer man også sig selv bedre at kende. Hermed arbejder man med at komme ind bag facaden og finde sin egen klang og originalitet. Dette kan medvirke til, at man bliver bedre og mere fri til at udtrykke sig selv. Derfor vil jeg arbejde med kroppens og stemmens egne klangmuligheder og skabe mulighed for at udvikle de to klangkilders potentialer.

Problemformulering:
Hvordan kan man som pædagog ved hjælp af stemme og rytmelege arbejde med at skabe grobund for øget selvværd og musikalske færdigheder?

Metode
Indledningsvis vil jeg begrunde hvorfor, det er relevant at beskæftige sig med stemmeværd i pædagogisk praksis. Jeg vil skitsere de vigtige elementer i forhold til, hvordan vi forholder os til stemmen og vigtigheden af at blive bevidst om stemmen og styrke sit stemmeværd. Herefter vil jeg redegøre for vigtigheden i at bruge hinanden og kroppen i det musikalske og rytmiske legefællesskab. Til belysning af handleaspektet vil jeg komme ind på de didaktiske overvejelser, herunder bl.a. den didaktiske relationsmodel samt tydeligere vigtige elementer i den pædagogiske praksis i arbejdet med musik: tilegnelse af viden, placering i rummet og pædagogens rolle i selve aktiviteten. Afslutningsvis vil jeg opremse en række spørgsmål, der er vakt i arbejdet med netop dette.

Redegørelse for emnets relevans for praksisfeltet
At formidle musik i form af stemmebrug og rytmer gennem imitation, instruktion og leg kan give store udfordringer for deltagerne (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.140). ”Meningsfyldte udfordringer og kreative involveringer af deltagerne, kan anvendes som et centralt element i udvikling og styrkelse af børns og unges identitetsdannelse” (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.37).

Barrierer for stemmens udtryk
Ideen med at arbejde med stemmeværd i en pædagogisk praksis udspringer sig af udtalelser som fx ”…utallige mennesker, hvis eneste stemmeproblem har været, at de ingen erfaring har haft i at bruge den. Mange indenfor vores kultur mister kontakt til stemmens alsidige udtryksmuligheder, og mange udvikler som følge heraf spændinger, der forhindrer stemmen i at fungere hensigtsmæssigt. Nogle kan berette om, at de har fået at vide, de sang falsk og derfor mere eller mindre er holdt op med at synge. Andre udtrykker generthed eller ligefrem nervøsitet, når de skal eksponere sig sangligt…”(Vilhelmsen, ”Når børn synger, hva’ så?” s. 7 ”).

Stemmebevidsthed og stemmeværd
I arbejdet med stemme og sang er det ofte stemmedannelsestænkningen der ligger til grund, hvor formålet er at arbejde mod et givent sang-/klangideal. Ved i stedet at fokusere på stemmebevidsthedsarbejdet giver dette mulighed for at bibeholde eller genetablere kontakten til medfødte stemmefunktioner, for at udvikle fortrolighed og tillid til den alsidige stemmebrug. Dette styrker det sanglige stemmeværd. Som skrevet i indledningen vedrører det sanglige stemmeværd en persons forventninger om og vurdering af egne muligheder og færdigheder i forbindelse med sanglig udfoldelse.

Forventningsaspektet dannes gennem:
Personlige erfaringer
Vikarierende erfaringer (erfaringer man får gennem andres succeser/fiaskoer). (Positive ændringer man oplever i andres udvikling og derefter selv får /ikke får mod på at efterleve).
Verbale påvirkninger
Emotionelle påvirkninger

Især en persons personlige erfaringer er afgørende for:
Hvorvidt vi går i gang med opgaven (initiering)
Hvor meget energi vi vil sætte ind på at løse en specifik opgave (anstrengelse)
Hvor længe vi vil blive ved for at få opgaven løst (persistens)
(Vilhelmsen, ”Når børn synger, hva’ så?” s.12-19)

Stemmen er noget meget personligt og med udvikling af puls og kropslyd, kan vi arbejde med at befri eventuelle hæmninger og slippe stemmen fri. Når vi synger åbner det for fantasi og følelser. Stemmen er vores helt eget instrument. ”At synge er en helhedsoplevelse, hvor man ikke kan adskille følelser, lyd, krop og bevægelse” (Kirk, ”Musikken spiller en rolle” s.70).

Rytmisk legefællesskab
Musik er kropsligt forankret, dvs. musik kan opleves kropsligt (Kirk, ”Musik og pædagogik” - s.103). Når kroppen bliver involveret i det rytmiske sammenspil (fx stomp el. anden rytmeleg), sætter rytmerne sig kropsligt, hvilket giver nye muligheder for musikalske oplevelser og skaber muligheden for et kropsligt-musikalsk eksperimentarium (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.194). Ved at lege med rytmer, kan man få en fælles puls, som gør, at man indordner sig under et fælles regelsæt, og det sociale aspekt bliver drivkraften med musikken som omdrejningspunkt. Dette skaber mulighed for et musikalsk legefællesskab (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.24). Hvis vi arbejder med stemmen og rytmer samtidig, sættes rammen om et fællesskab, hvor man kan opleve en glæde ved samvær og samarbejde. Ens identitet opbygges bl.a. ved at bruge sig selv, skabe noget og præstere noget musikalsk. Man oplever sine stærke og svage sider, følelser og behov og opbygger herved en tillid til egne ressourcer og kunnen (Jerlang, ”Barnets udvikling – en helhed” s.197-198).

Ved at eksperimentere både med stemme og rytmer kan deltagerne arbejde med at få det ud, der er indeni dem selv og dermed udtrykke deres følelser. Dette kan bl.a. have stor betydning for personer uden sprog, personer med et meget begrænset ordforråd samt personer der på anden måde er hæmmet fx følelsesmæssigt.

Belysning af handleaspektet
Sang kan udtrykke forskellige stemninger, og i arbejdet med stemmeværd kan man derfor eksperimentere med klang, melodi, puls, rytme, tempo og dynamik. Der kan arbejdes med personlige emner som; lethed, fleksibilitet, originalitet, vedholdenhed og indre motivation (Kirk, ”Musik og pædagogik” s. 68).

For ”at slippe stemmen fri” kan der arbejdes med kropslig energi ved fx bevægelse til sang el. fri dans til musik, hvor bevægelserne ikke er tilfældige, men udtryk for oplevelsen af puls, timing og dynamik (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.87). At være kropsligt til stede i musikken kan trænes ved en rammeleg omkring bl.a. rytmisk improvisation med forskelligt valg af rytmer og pauser (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.93). Stomp kan bl.a. bruges til dette, da stomp kan give færdigheder og kundskaber til at forstå elementære musikteoretiske begreber, samtidig med at det giver en oplevelse forud for forståelse (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.205).

Arbejdet med fødder, hænder og stemme giver en rytmisk grundforskning omkring beat, off-beat, taktlængde, underdelinger, betoning, klangdifferentiering osv. Det giver god kontakt til sig selv og til de andre deltagere (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.198).

Didaktiske overvejelser
Når man som pædagog ønsker at arbejde med stemmeværd og rytmer i praksis, kan man bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel med 7 didaktiske overvejelser til at vurderer og overveje metoder før, undervejs og efter aktiviteten, hvor alle kategorier har indflydelse på hinanden (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.160).

Mål
Indhold
Deltagerens forudsætninger
Rammefaktorerne
Lærerprocesserne
Tegn
Vurdering/evaluering

Alle har forskellige måder at tilegne sig viden på. Vi kan derfor læringsmæssigt profitere forskelligt ved metoder som visuel imitation, auditiv imitation, hands-on, noder/matematik, andre symboler, eksperimentere, fragmentere, langsomt/hurtigt, 1000-gange... Det er derfor en stor opgave at forsøge at udfordre de forskellige lærings- og kompetenceområder, så alle kan profitere af aktiviteterne. Her kan også fokuseres på turtagning og det ”at være på”. Altså må man tænke didaktik, metodik og evaluering. Bl.a. rytme- og pulsfornemmelsen kan styrkes gennem leg og ved at eksperimentere. Ved at bruge forskellige symboler ved hjælp af kroppen og redskaber til forståelse af rytmer og noder, berører man forskellige kompetenceområder (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.99).

Placering
På baggrund af illustrationer i ”Musikbogen 0” (Bisgaard) er min opmærksomhed skærpet i forhold til, hvordan vi som gruppe og enkeltpersoner kan være placeret i forhold til hinanden. I forskellige aktiviteter kan man overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, og hvorvidt deltagerne vil have gavn af en rundkreds-opstilling, en eller flere placeret i centrum af rundkreds, gå rundt mellem hinanden, grupperet i rummet m.m.

Pædagogens rolle
Ved at eksperimentere med ”at lege” musik med krop, stemme og hverdagsting, lukkes der op for fantasi og spontanitet. Grundlaget for fremtidige musikalske aktiviteter er at turde ”flippe ud” sammen, hvilket kræver tillid og tryghed (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.210). En af pædagogens roller er derfor at kunne skabe dette eksperimenterende musikalske legerum, præsentere deltagerne for musikalske legemuligheder, som både inspirerer og udfordrer. Samtidig skal pædagogen skabe et rum, der indeholder tillid og tryghed.

Ved en kombination af stemme og kropsrytmer i et musikalsk legefællesskab giver dette enormt mange muligheder for, at man som pædagog kan skalere op og ned for sværhedsgraden af udfordringerne for deltagerne. Dette kræver, at pædagogen udfordrer deltagernes potentialer og interesse for aktiviteten, arbejder med begejstring og selv tør udforske og eksperimentere.

En pædagog må overveje, hvilken position hun skal have i forhold til deltagerne, og hvorvidt der bør veksles imellem dem. Pædagogen kan vælge at være:
-Foran deltagerne: Lære deltagerne nye aktiviteter. Være forbillede (mesterlæreprincippet).
-Ved siden af deltagerne: Deltage på (næsten) lige vilkår med deltagerne. Lytte til ønsker. Være til stede og nærværende.
-Bagved deltagerne: Deltagerne tager selv initiativer, hvor pædagogen kan bakke op og støtte op om initiativerne (Kirk, ”Musik og pædagogik” s.162).

Diskussionsoplæg
Arbejdet med kombinationen af stemmeværd og rytmelege i en pædagogisk praksis vækker en række af spørgsmål:

Hvilken betydning har egne muligheder og begrænsninger i det musikalske arbejde?
Hvad bør man særligt være opmærksom på, når man selv er emotionelt motiveret for aktiviteterne?
Hvilke aktiviteter kunne indgå i pædagogisk praksis?
Hvordan kan man danne sig et billede af, hvilke kompetenceområder vi berører i praksis?
Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af rytmelege i kombination med stemmeværd?
Hvordan kan man arbejde med deltagernes placering i rummet i forhold til aktiviteten?
Hvilke dilemmaer kan man støde på i arbejdet med stemmeværd, og hvordan kunne de afværges eller løses?

Litteraturliste

Bisgaard, Erling m.fl.
Musikbogen 0 - Edition Wilhelm Hansen 1974

Eir, Hanne m.fl.
Musikken spiller en rolle - Folkeskolens musiklærerforening 1. udgave, 1. oplag 2002

Fredens, Kirsten m.fl.
Musikalsk læring - Gyldendal Uddannelse 1. udgave, 1. oplag 2001

Hammershøj, Henny
Barnets musikalske vej - Hans Reitzels Forlag 2. udgave, 1. oplag 2005

Jerlang, Espen (red.)
Barnets udvikling – en helhed - Munksgaard 1. udgave 6. oplag 1995
Rossen, Svend ”Børn og musikalsk udvikling” kap. 10

Juul, Jesper
Dit kompetente barn - Det Schønbegske Forlag A/S 1995

Kirk, Elsebeth (red.)
Musik og pædagogik - Forlaget Modtryk og forfatterne 2. udgave, 1. oplag 2006

Vilhelmsen, Linda
Når børn synger hva’ så? - Jystrup: Forlaget Solo 1. udg. 1. oplag 2003